Ny politidirektør til Syd- og Sønderjyllands Politi

Profilbillede
dato

Stabschef ved Østjyllands Politi Frits Kjeldsen tiltræder som ny politidirektør i Syd-og Sønderjyllands Politi.

I dag har Rigspolitiet offentliggjort, at Frits Kjeldsen d. 1. august overtager posten som politidirektør i det Syd- og Sønderjyske. 

Vi glæder os meget til at byde Frits velkommen til Syd-og Sønderjyllands Politi. Det bliver en travl, men spændende tid kredsen går i møde, hvor bl.a. en ny flerårsaftale skal effektueres. Frits kommer til at overtage en velfungerende politikreds, hvor jeg ved, at alle ledere og medarbejdere ser meget frem til samarbejdet, siger politidirektør Jørgen Meyer.

Politidirektør Jørgen Meyer går på pension efter at have siddet på posten siden 2007. 

Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi