Politi vil gerne i kontakt med førerne af to varebiler

dato

Tre børn blev onsdag forsøgt kontaktet af førere af grå varebiler

Syd- & Sønderjyllands Politi vil gerne i kontakt med førerne af varebiler i to tilfælde, hvor børn i Esbjerg og Agerbæk er blevet forsøgt kontaktet. Politiet ønsker at finde ud af, hvorfor børnene blev forsøgt kontaktet og beder derfor førerne om at kontakte politiet på telefon 1-1-4.

 

En fører af en grå varebil forsøgte at kontakte en 10-årig dreng i Daddelkrattet i Esbjerg tirsdag den 16. december omkring klokken 17.30. Onsdag omkring klokken 16 standsede en grå varebil ved to drenge på Jernbanegade i Agerbæk og rullede vinduet ned. I begge tilfælde løb børnene fra stedet.

 

”Vi mistænker ikke noget kriminelt, eller at der skulle være en sammenhæng mellem de to sager. Vi har gennem de senere år haft lignende anmeldelser i politikredsen, hvor der har været tale om misforståelser, men vi vil gerne have kontakt med førerne for at klarlagt omstændighederne,” siger politikommissær Claus Løbner fra Syd- & Sønderjyllands Politi.

 

Kan du hjælpe politiet, så ring til politiets servicecenter på 1-1-4.

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Syd- og Sønderjyllands Politi.
Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi