BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Om jobbet
Vi søger en pulverlakerer som kan styrke én af virksomhedens afdelinger.
Du vil komme til at indgå i en afdeling med 5 kollegaer. I afdelingen har man ikke en fast plads, men roterer mellem de forskellige arbejdsopgaver og -stationer i løbet af arbejdsdagen. Det vil sige, at du udover at pulverlakere også kommer til at slyngrense emner, ophænge og nedtage emner fra conveyor-båndet, samt pakke og kontrollere emner inden de sendes ud til kunden.
Når du pulverlakerer, har du det faglige ansvar for pulverlakeringsanlægget mht. maleprogrammer, ophæng, pulverskift, justering af pulverpistol osv., og det samme faglige ansvar har du, når du er på de andre af afdelingens arbejdsstationer.
Du arbejder på daghold mandag til fredag ligesom resten af virksomhedens produktionsmedarbejdere.
Du kommer til at referere til afdelingslederen ligesom de øvrige kollegaer gør. Du kan desuden forvente god sparring i dagligdagen med virksomhedens øvrige afdelinger og ledere.
Faglig profil
Erfaring inden for overfladebehandling/lakering er et must! Du kan pulverlakere og ved, hvordan du betjener et moderne pulverlakeringsanlæg.
Du er god til dansk i skrift og tale.
Du har evt. truck-/stablercertifikat og/eller epoxy-kursus.
Personlig profil
Du er struktureret i din arbejdsstil. Du er en god teamspiller, som er god til at samarbejde og kommunikere med dine kollegaer og går positivt ind i tingene. Du er vant til at tage ejerskab for dit eget arbejde.
Du er fleksibel og med til at få dagligdagen og produktionsplanen til at hænge sammen.
Vi tilbyder
Vi tilbyder dig en ”farverig” arbejdsplads med en spændende og travl hverdag, hvor to arbejdsdage aldrig er ens.
Vi er en virksomhed med ordnede arbejdsforhold og et positivt miljø.
Du får 25 dygtige og engagerede kollegaer og bliver del af et stærkt hold.
Du kommer til at udvikle dig fagligt, da vi er en virksomhed med fingeren på pulsen og som hele tiden er i udvikling og på vej nye steder hen.
Du får en arbejdsplads hvor god arbejdsindsats, faglig stolthed og sans for kvalitet er i højsæde og en del af vores kultur.
Lidt om os
Vi er én af Jyllands største lønlakerer, og har været med i ”gamet” i over 30 år. Vi holder til i Agerbæk mellem Esbjerg og Grindsted. Vi er i dag 25 medarbejdere, som på årlig basis servicerer ca. 250 forskellige kunder. Vi sætter en ære i at levere kvalitet til tiden, og gør alt for at imødekomme vore kunders forskellige behov og ikke mindst krav til overfladebehandlingen af netop deres produkt.
Kontakt os
Har stillingen vakt din interesse, så send din ansøgning, dit CV og relevante bilag til Dorte Damgaard på e-mail ddk@jyllak.dk. Mrk.: Pulverlakerer
Ansøgninger vil blive behandlet løbende idet stillingen ønskes besat snarest, men fordi fagligheden skal være i orden, så besætter vi først stillingen, når den rette person er fundet.
Den rette person kan påregne varigt arbejde.
OBS: Bemærk vi er lukket og holder sommerferie i uge 29-31.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Varde Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Jyllak Pulver- Og IndustrilakeringV/Bjarne Kristensen, Nørremarken, 6753 Agerbæk
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 31-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Via e-mail: ddk@jyllak.dk
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5874371